Oplev Berlin – byen der har det hele

Berlin af en af de mest populære destination i Europa. Når man skal afsted, kan man være heldig at finde flybilletter til under 200 kroner og ellers er det en meget overkommelig tur i bil på cirka 7 timer – alt efter hvor man kommer fra naturligvis. Berlin er en fantastisk storby, hvor man kan opleve seværdigheder som Brandenburger Tor, Berlin muren og Berliner Fernsehturm. Der findes også sjove ting at opleve i det mere alternative Berlin, hvis man allerede har set de store attraktioner.

Det alternative Berlin

I Treptower Park kan man leje en vandcykel og sejle rundt og se Berlin fra vandsiden. Når dagen på vandet er slut, kan man søge mod land og slutte af på en af Berlins hyggelige caféer og få alt fra en slush-ice med agurk til burger og sushi.

 

Hvis man har god humor og kan lide at opleve noget, som ikke mange forbinder med Berlin, kan man besøge verdens første og eneste Currywurst Museum. Her kan man høre om rettens oprindelse, lytte til sange om currywurst, besøge en pølsevogn og meget mere. I caféen som hører med til museet, kan man smage to forskellige slags currywurst – den østtyske og den vesttyske.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at øl spiller en stor rolle i kulturen i Berlin. Her skal man ikke lede længe efter små vandhuller rundt omkring i byen, hvor man kan nyde en kold øl.

 

Når man har spist og drukket, kan man få sin egen dessert på rittersportmuseet, hvor man selv kan vælge, hvad man vil have i sin chokolade. Lidt efter bliver den pakket ind, og man har sin egen rittersport plade. Det er helt sikkert et besøg værd – specielt for børnefamilier.

 

Ferie for hele familien

Uanset om man er til kultur, latte art, museer, turistattraktioner, sejlture, god mad eller vilde natklubber, er Berlin stedet. Det er ikke langt fra Danmark, det er billigt og når man først har besøgt byen, bliver man med garanti ved med at vende tilbage.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *