I en travl hverdag med mange gøremål og hvor alle dage ligner hinanden, kan det skabe helt ny energi og mod, hvis man tager en forlænget weekend i en charmerende storby.
Amsterdam er storbyen med sit verdensberømte kanalsystem. Her bliver man omfavnet af godt humør, livsglæde og ungdommelig gå-på-mod. Der er mulighed for at tage en sporvogn rundt i de smukke gader, eller stige på en båd til en hyggelig kanalrundfart, som sejler ind og viser storbyens historiske hjerte. Langs kanalerne ligger husbåde og kanalhuse som perler på en snor og med små, charmerende oaser.
Det skal man se
På museumspladsen kan man opleve Van-Gogh fantastiske penselstrøg, og moderne kunst der spirer i byens små designgallerier. I Amsterdam finder man også Anne Franks hus, som er et museum, der tager udgangspunkt i Anne Franks dagbog og fortæller om at skjule sig for nazisterne under anden verdenskrig. Det er uden tvivl en oplevelse værd og Amsterdam sikrer altid store kulturoplevelser.
På lune sommeraftener kan man høre en udendørs koncert under trækronerne, eller tage på picnic med boldspil og god mad i de store parker. Der er også rig mulighed for shopping i både store magasiner og små designbutikker. I cykellandets hovedstad, vil man se cykler, der er lige så forskellige som cyklisterne selv.
Det moderne Amsterdam
Det moderne Amsterdam er præget af arkitektur af højeste klasse. Her kan man gå en tur ved fødderne af de høje bygninger. Når mørket falder på, kan man opleve det vilde natteliv og danse natten væk på de mange natklubber.
Man kan være heldig at opleve en af byens mange festivaller, hvor gaderne strømmer med mennesker af alle køn, aldre og størrelser og glade dage.
Amsterdam er en anderledes storby. Det handler om at opleve den tilbagelænede og afslappede stemning i hele byen.