Opbevaring af fødevarer i industrikøkken

I et industrikøkken bliver der hver dag taget hul på masser af fødevarer, og de bliver ikke nødvendigvis brugt alle sammen. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man bør opbevare fødevarer i et industrikøkken. Er der f.eks. tale om pålæg, bør du enten pakke den åbne pakke grundigt ind i film, eller tage pålægget ud af den originale emballage og putte det i en condibøtte. Vælger du sidste løsning, bør du skrive sidste holdbarhedsdato på en lap papir og vedlægge pålægget – ideelt klippe forsiden af emballagen ud, så det fremgår klart og tydeligt hvornår produktet er for gammelt, samt en ny dato for hvornår produktet er blevet åbnet og lagt ind på køl.

Gode rengøringsrutiner i restaurationsbranchen

I et industrikøkken, hvor der bliver lavet meget mad, er det nødvendigt med gode rengøringsrutiner. Det er desuden vigtigt at alle medarbejdere er sat grundigt ind i, hvordan der skal gøres rent i køkkenet. Alle bør kende regler som at der skal være minimum én vask, som kun er til håndvask. Derudover bør alle gastrobakker og condibøtter blive vendt med bunden opad, således at der ikke kommer vand i fra gulvvask osv. Vand der får lov at stå i beholdere på den måde, danner nemlig grobund for bakterier. Condibøtter bør desuden vaskes hver gang de har været brugt til opbevaring. Du kan købe condibøtter her.

Personlig hygiejne i køkkenet

I køkkenet er det vigtigt at man har håret sat op, så der ikke kommer hår ned i maden. Medarbejdere kan med fordel bære hårnet. Derudover bør man ikke bære smykker på hænder eller håndled, da der kan gemme sig bakterier under disse. Alle medarbejdere bør instrueres i, at håndvask altid foregår når man møder på arbejde, imellem håndtering af forskellige fødevarer, efter toiletbesøg og hvis man kommer til at røre ved sit hår eller ansigt. Korrekt profilbeklædning eller forklæde er vigtigt, og dette bør vaskes efter hver afsluttet vagt i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *