Mange af dem, som er ved at opbygge en sund eller slankende livsstil, kender det, hvor man skal ud og spise med sine venner, men hvor det kan være svært at holde den sunde linje. Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at have det helt store overblik over sunde madvarer, når man er hjemme i køkkenet og selv har kontrollen over indkøb og råvarer. Hvis man ikke vil være kedelig, og gerne dyrke sit sociale liv, selvom man er på en diæt, er der nogle helt specifikke ting, man skal gå efter – alt afhængig af restaurant naturligvis.
Sådan holder man den slanke linje, når man er ude og spise
Hvis vennerne har valgt, at man skal spise på restaurant med 3 retter og det hele, men man gerne vil holde den slanke linje, behøver man ikke nødvendigvis at spise alle tre retter. Man kan nøjes med en god hovedret, hvor man går efter det magre kød såsom fisk eller magert oksekød. Dertil kan man bestille tilbehør, som ikke lige er pommes frites eller kartofler, men derimod grønne bønner, salatbar eller lignende. Hvis man er en rigtig sove-elsker, men vil i mål med sin kur, kan man sagtens spise eksempelvis en eller to spiseske sovs til sit kød, i stedet for en helt skål med fed sovs. Springer man dertil forret og dessert over, og vælger vand til maden, kan man både spise ude og spise kalorielet.
4 specifikke råd:
- Begræns mængden af kulhydrater
- Gå efter magert kød
- Bed om at få sovsen ved siden af
- Spring de klassiske brødkurve eller snacks over
Hold motivationen
På den måde undgår man at ’’falde i’’, selvom man er ude og blive fristet, og man kan vågne op næste morgen med god samvittighed, hvor man ikke ærgre sig over, at man har proppet sig med pommes frites, sovs og rødvin hele aftenen.